Efter 13 timer i en mere eller mindre behagelig sovebus (afhaengig af hvem af os du spoerger), ankom vi til Vietnams hotspot for turister; Nha Trang.
Da klokken var 6 torsdag morgen, var det ikke muligt for os at tjekke inde paa det hotel vi havde reserveret, saa vi matte faa tiden til at gaa med at se lidt paa byen. Da vi endelig fik vores vaerelse, som ifoelge Lonely Planet skulle vaere fantastisk (vores lid til, vores ellers bedste ven, Lonely Planet er kraftigt dalende!) var det et mikrovaerelse, med bruser og toilet oven i hinanden, samt uden aircondition (Ja, vi er blevet nogen luksusdyr, men man kan faa vaesentlig mere for samme pris her i Vietnam), saa mens Sofie sov tog Nikoline paa jagt efter andre muligheder i naerheden. Det gav pote og for 3 dollar ekstra (=15$) fik vi istedet et KAEMPE vaerelse med 2 dobbeltsenge OG 2 enkeltsenge, samt et badevaerelse der var dobbelt saa stort som det paa det andet hotel og egen altan med udsigt ud over Nha Trang by og ud til havet. Helt fantastisk!
Vi brugte de tre foerste dage i Nha Trang paa at ligge paa de laekre bounty strande og slappe af. Selvom temperaturen naaede de 37-38 grader, var der en let brise der gjorde det dejlig behageligt at ligge i solen (det betoed saa ogsaa at en faktor 15 ikke helt var nok og Sofie blev noed til at koebe en faktor 30) . Selvom vi dasede, var vi ogsaa ret adventure-agtige, for vi proevede blandt andet jetski (til dem der ikke ved hvad det er, er det en slags scooter paa vand) samt parasailing - dvs. vi blev trukket i en lang snor af en speed baad med en faldskaerms-lignende ballon efter os, saa vi kom ca. 20 meter op i luften.
Mandag tog vi paa en baadtur rundt til 4 af de mange oer der ligger i omraadet omrking Nha Trang. Selve oerne var ikke den helt store oplevelse, men de "guiderne" var en oplevelse i sig selv. De gav os lidt en forestilling om hvordan det er at vaere med UngRejs til Sunny Beach. Desvaerre havde de ikke helt det rette publikum, for bortset fra 3 unge tyske piger og os, var der kun aeldre par med paa turen. Men det hindrede dem ikke i deres standup comedy show (der ikke helt gav mening paa engelsk, paa grund af deres manglende grammatik skelen mellem nutid og datid) og deres lille primitive band der spillede trommer paa plasticspande og insisterede paa at vi alle skulle op paa bordet og danse til "La Bamba". Dog havde de succes med deres flydende bar og hjemmelavet vin, som skulle indtages paa vandet i badering (er nemmere at forstaa naar man ser billeder af det). Den ene tyske pige kunne vist ikke taale blandingen af den hjemmelavet vin og de 3 Tiger-beers, da hun paa den sidste oe blev noed til kaste op og derefter holdt sig til vand. Da vi kom hjem fra sejlturen tog vi til (et af de mange) politstationen i Nha Trang, da vi dagen foer fandt ud af at Nikoline havde faaet stjaalet sit super seje spejl refleks kamera fra hotelvaerelset. Den historie er vist til et blogindlaeg i sig selv, og den vil Nikoline skrive.
Paa baggrund af erfaringerne fra oe-rundturen valgte vi selv at arrangere en tur til monkey-island dagen efter, tirsdag. Det blev dog heller ikke den stoerste succes, da Nikoline var bange for aberne og naar man havde set en abe, havde man egentlig set det hele. Saa vi tog hurtigt hjem igen, og arbejde videre med projektet om at faa et forsikringspapir fra politiet i Nha Trang, dog uden succes.
Onsdag morgen tog vi med et fly tilbage til Hanoi, hvor skulle fordrive tiden inden vores tur til Sapa skulle begynde om aftenen. Tiden gik da ogsaa hurtigt, da vi blandt andet tog til den danske ambassade for at faa dem til at rykke politiet i Nha Trang for forsikringspapiret. Vi foelte os helt hjemme i ambassaden. Vi sad i dansk designet moebler (er vi ret sikre paa) og der hang billeder af vores kaere dronning og prins. Umiddelbart gav ambassadebesoeget ikke rigtig noget resultat, men vi venter i spaending hver gang Nikoline tjekker sin mail (men som sagt, Nikoline skriver et mere uddybbende indlaeg om denne indviklede historie). Udover ambassade besoeget blev vores bagage ogsaa 18 kilo lettere, da vi fik sendt alle vores souvenir og skraeddersyet toej hjem til Danmark med DHL. Det var dog en stoerre investering end vi i foerste omgang havde regnet med, men klart billigere end hvis vi skulle betale overvaegt paa alle vores kommende flyrejser.
Om aftenen tog vi toget til Sapa, under vaesentlig bedre forhold end vores foerste togtur fra Hanoi til Hue. I denne kupe var der kun 4 koejer og vi havde faktisk en madras! Den var ret hyggelig indrettet men igen sov vi ikke lige godt. Dog var det denne gang Nikoline der havde en mere eller mindre soevnloes nat.
Da vi ankom til togstationen kl. 5 om morgenen koerte vi af lange bjergveje for at komme op til Sapa (naturen er meget toscansk, indtil man kommer ind i dalene). Da bussen stoppede blev vi vidne til en reguler slaaskamp mellem to hotelindehavere - en mand og en kvinde - som slaassede om at komme foerst til at give os deres vistikort. Kvinden fik blandt andet et spark i maven og flere slag i ansigtet. Heldigvis havde Sinh Cafe (vores tur arrangoer) allerede booket hotel for os, saa vi tog ikke parti i den kamp. Om formiddagen var vi paa vandring ned til en lille landsby der hedder Cat Cat, som blandt andet var kendt for et smukt vandfald. Det var en rigtig flot tur, og vi fik set en masse lokale i deres folkedragter baerende paa babyer og kurve paa ryggen. Vores guide sagde at der i Sapa omraadet var 6 minoriteter med hver deres sprog, og nogen af dem kan ikke vietnamesisk. Kun kvinderne fra minoriteterne kan engelsk, da det er dem der gaar op til 20 km. ind til Sapa for at saelge deres hjemmelavet smykker, tasker, punge, pudebetraek mm. til turister. Sapa har haft en enorm udvikling siden turisterne kom til omraadet, og det er stort set det eneste de lever af nu. Idag har vi ogsaa vaeret paa en tur til en anden landsby, hvor vi faktisk blev fulgt af 10 indfoedte som naermest mandsopdaekkede os og fulgte os de 3 km. vi gik til en anden landsby, hvorefter de selvfoelgelig vil have os til at koebe noegn af deres ting. Turen var ubeskrivelig flot, derfor skal vi nok ligge billeder ind saa I selv kan se dem. Men helt fantastisk smukt med bjerge og rismarker. Og det blev ikke grimmere af at se de indfoedte, som egentlig har nogen rigtig flotte nationaldragte, men som bare er lidt irriterende og naergaaende i laengden.
I aften tager vi toget tilbage til Hanoi, hvor vi efter planen skulle ankomme kl. 5 om morgenen, og kl. 7.30 tager vi til Halong Bay, som eftersigende ogsaa skulle vaere fantastisk smukt! Der skal vi overnatte paa en baad, og kommer hjem til Hanoi igen d. 20. Dagen efter flyver vi til Bangkok.
Vi haaber I alle har det godt i Danmark eller hvor I nu befinder jer henne.
Vi vil forsoege at laegge billeder ind, naar vi kommer til et sted hvor de har noget anstaendigt internet.
Hilsner fra Sapa
D. 30. marts drager Nikoline og Sofie jorden rundt, nærmere betegnet til Vietnam, NewZealand, Fiji-øerne og San Francisco. Efter planen skulle vi lande i Danmark igen d. 27 maj.
fredag den 18. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar