At koere rundt i New Zealand...

Nu sidder vi tilbage paa Base i Auckland og venter paa at bussen koere os i lufthavnen, hvor vi skal flyve til Fiji, og hvor vi skal hente vores Backgammonspil (hvilket vi glaeder os meget til - kortspil er bare ikke sjovt i laengden).

Det er vildt svaert at skulle skrive om vores tur paa sydoeen. Det er et stykke tid siden nu og vi oplevede bare saa meget. Men men, jeg vil proeve.
Turen startede med at Sofies visakort blev lukket eller et eller andet, og vi fattede ikke hvorfor, og det var helligdag saa Sofie kunne ikke komme i kontakt med banken, og bagefter var der weekend, saa heller ikke der kunne der skabes kontakt med banken - til stor irritation for Sofie, forstaaeligt nok.
Naa Naa, videre skal vi.
Vi hentede bilen i Christchurch, og jeg havde jo sagt ja til at vaere chauffoer (YEAH man), saa ind paa forsaederne kom vi, og ud paa gaden koerte jeg (det skal lige siges at man selvfoelgelig koere i venstre side og at bilen var med automatgear - udfordring for Nikoline). Heldigvis gik det fint og ret nemt ud af byen, og vi koerte mod Franz Josef.
Franz Josef ligger paa den modsatte kyst af Christchurch, saa vi skulle koere gennem bjergene paa tvaers af landet, og YEAH det var smukt. Vi var fuldstaendig overvaeldet over landskabet, og Sofie kaempede med at tage billeder mens jeg susede der ud ad (selvfoelgelig under fartgraensen som er 100 paa hovedvejene). Klokken 19 ankom vi til en lille by, hvor vi fandt en hyggelig lille cafe/restaurant hvor vi fik en fantastisk salat med lam (ikke ligesom Asbjoern og Inge-Bendes lam, men taet paa). Det var virkelig endnu et hoejdepunkt for vores maver paa turen). Efter mad koerte vi til en plads ved en soe, hvor man kunne parkere bilen og sove. Der var bare MOEJ moerkt 0g vi kunne intet se, saa vi lagde os bare til at sove, og vidste ingenting om omgivelserne. Da vi lukkede oejnene op naeste morgen, saa vi en fantastisk blank soe og kaempe sneklaedte bjerge.

(ARGH hvor er det svaert at skrive om...)

Naa, 2. dagen paa koereturen tog vi gletcheren Franz Josef, og det var virkelig en kaempe oplevelse, og det er virkelig en ting man bare SKAL se en gang i sit liv. Det er saa voldsomt underligt at se sne og is bevaege sig gennem de mest voldsomt frodige omraader. WOW. Det var virkelig smukt og en kaempe oplevelse. Bagefter koerte vi nordpaa for at finde et sted at sove. Det blev hurtigt moerkt og vi koerte og koerte, og til sidst kom vi til en lille campingplads, som de eneste gaester, og lavede os lidt mad, saa en film og lagde os til at sove. Igen var synet fra sidedoeren i bilen da vi vaagnede bare WOW. (et lille minus var at der var frost paa indersiden af bilruderne og meget paa ydersiden). Vi var aabenbart kommet lidt op i hoejderne, og kulden var lidt ekstrem. Derfor, skaelvende, koerte vi tilbage til kysten og tog ud og saa saelkolonier og pancake rocks - fedt fedt. Igen fantastiske naturoplevelser, YES MAN.

EJ, det gaar ikke, jeg kan ikke det her. Det er en rapport istedet for en fortaelling, og det er bare for traels.
OKay, konklusionen maa vaere at NZ simpelthen er saa betagende fantastisk og smuk, at det ikke kan beskrives med ord. Kig billederne igennem, faa et indtryk og tag selv herned - det er et sted paa jorden man ikke kan undvaere at se (anbefales dog at tage herned i sommer maanederne, selvom det er turistsaeson).

De sidste dage i bilen red vi paa heste, gik tur paa en fantastisk strand, saa paa bjerge og hoerte god musik (Jack Johnson, Break it Down (god new zealandsk blandet cd med gode int. sange), MJ, Jazz, Elvis, Amy Winehouse, Coldplay......Edith Piaf.....osv.)

Haaber alle har det godt, og at I nyder vejret i DK

Kaerlig Hilsen Nikoline