Total VIP

Okay, efter meget tumult kommer vi endelig gennem bagage check-in og kundeservice, og paa tavlen staar der at vi skal gaa til security nu, da flyet snart skal afsted, saa vi skynder os, og kommer heldigvis smertefrit igennem. Da vi kommer ud i Toldfri siger tavlen at vi skal gaa til gate 4, saa hurtig igennem toldfri og hen til gate 4 (paa dette tidspunkt er vores blaerere temmelig fyldte, da der paa ingen maade har vaeret tid til toilet besoeg i de to timer vi brugte paa check-in).
Vi venter mystisk laenge i forhold til at vi jo var blevet bedt om at skynde os til gaten, og efter 20 minutter siger manden i hoejtaleren er vi desvaerre er lidt forsinket, men at de proever at faa os afsted saa hurtigt som muligt...jaja, fint fint taenker vi bare. Ventetiden virker rigtig lang uden sideplads, og en smule irritation begynder at komme. Heldigvis for vi tiden til at gaa med at snakke om hvordan jeg skal faa penge nok til at faa et flycertifikat, som pt er et ret stort oenske - flere muligheder kommer paa banen: gifte mig med Maersk eller Riskjaer, blive aktienoerd osv.
Pludselig taler manden igen over hoejtaleren, og nu er situationen en helt anden. Flyet er overbooket og de mangler nogle til at blive en nat i Auckland og tage et fly naeste morgen (Sofies oejne lyser op, eftersom hun har laest at det regner paa Fiji) - kontant beloenning og fuldpension paa et finere hotel vil blive tilbudt. Jeg overvejer det ikke engang foer Sofie siger "jeg gaar over og hoere om det, det kunne sgu vaere pisse fedt" - og pludselig foer vi ved de, er vi sat af flyet og en mand kommer mod os - ikke bare en almindelig mand, nej en mand i jakkesaet og med blankpoleret sko. En dame, meget veltalende, fortaeller os at vi formentlig vil faa 800 NZD udbetalt, fuldpension paa luksushotel med taxa frem og tilbage - Det gaar nu op for os hvad vi har sagt ja til, og glaeden spreder sig omkring os - selv to maend i Hawaii-skjorter er helt oppe og koere, og hepper paa os...
Tilbage til manden i jakkesaet med flotte blankpoleret sko. Han beder os om at foelge med, og viser ud af en speciel, meget flot doer som foere ud til security og immigration. Det hele er paa dette tidspunkt meget hoejtideligt, og vi er i ekstase over de mange penge vi lige pludselig vil faa. Han foere os hen til Immigration, forbi koeen og hen til diplomatskranken (her koger det over for Nikoline, da hun siden Thailand (hvor koeerne er uendeligt lange) virkelig har oensket at gaa til diplomatskranken fordi der aldrig er koe - total glaede, og total skuffelse over at kameraet ligger nederst i tasken). Nu foeler vi os virkelig som VIP...

TO BE CONTINUED ( min computer lukker ned nu)