tommelfinger op

...
Saa sidder man paa en vidunderlig cafe i Hoi An - betragter flodens stille vand og de mange lokale som cykler frem og tilbage foran cafeen - og pludselig laegger man maerker til musikken som stroemmer ud af cafeens hoejtalere... foerst taenker man kun paa hvor vidunderligt det er at sidde og lytte til noget stille singer/songwriter musik, men pludselig gaar det op for en at det ikke er hvem som helst der stille fortryller os - det er ingen ringere end dansk/faeroeske (det er daelme svaert at skrive) Teitur.

...
Paa en af vores utallige shoppeture i Hoi An, gik vi ind i en lille fin toerklaede butik, drevet af et aeldre par. Foerst lader de os bare kigge, stille og roligt, rundt i det lille moerke lokale, men da Sofie saa vil koebe et toerklaede gaar de totalt amok - damen begynder (egentlig lidt voldsomt) at roere ved vores hud, og snuse til den (bemaerk at der er 37 grader og vi er voldsomt svedige), kort efter begynder hun at belaere os om kaerester og aegteskaber "don't get boyfriend now...after university...now bad". Efter vi har nikket og snakket hende efter munden, begynder hun at rode i vores haar, og manden skriver en seddel til Sofie "4u, same same, miss world". Da vi til sidst maa sige farvel (det er lidt overvaeldende at blive betragtet og undersoegt saa groft - taenk hvordan babyer har det, hmm) og begynder lige saa stille at gaa ud af butikken, da hun river fat i mig, rykker mig i kinderne, snuser til mine kinder og kysser dem - bagefter er det Sofies tur...hun faar samme omgang.