NZ, fantastisk land (dog praeget af kommende vintervejr)

Jeg sidder lige nu paa Base i Taupo, Sofie ligger paa vaerelset (hun har lige skydivet - moeg sejt). I nat tager vi en bus til Wellington hvorfra vi skal flyve til Christchurch, hvor en bil venter paa os - og gud hvor vi glaeder os til at faa den bil. Efter at vaere kommet ud af storbyen er det gaaet op for os, at man bare ikke kan opleve New Zealand rigtigt uden at have sit eget transportmiddel. I Vietnam kunne vi sagtens faa dagene til at gaa i byerne, fordi det var der de fleste attraktioner var, men her i NZ er de fleste attraktioner naturligvis 10-20 km vaek fra byen, og de er derfor ikke saerlig tilgaengelige uden bil.
Igaar var der heldags regn, saa de fleste ture fra hostellet var aflyst, og deres ture er vores eneste mulighed for at komme vaek fra byen naar vi ikke har bil. Efter 2 timer uden nogen som helst aktivitet gik det virkelig op for os, hvor meget vi glaeder os til at faa bilen imorgen.

Vi har vaeret to dage i Rotourua, som er den aeggelugtende by i NZ. Foerste dag tog vi paa museum, hvor vi saa aftive geysere, kogende mud pools, kiwi fugle (vi troede de var paa stoerrelse med en graaspurv, men nej. De er kaempe) og maori dans og sang. Det var en super oplevelse. Vi laerte en del om maorikulturen og det er altid stort at se naturfaenomener, som man kun faa steder i verden kan opleve.
Efter nogle timer paa museet, tog vi tilbage til hostellet, hentede vores badetoej og haandklaeder, og tog i spa. Rotourua er kendt for deres svovlholdige vand (derfra kommer aeggelugten) og et Spacenter har lavet omkring 9 forskellige pools med vand fra Rotourua soe og med forskellige temperature. Det var vildt laekkert, men efter en time, var vi bare saa traette og smadrede.
Den sidste dag i Rorourua gjorde vi til en slags adventuredag. Vi jetboatede paa soeen (dvs. at vi satte os i en lille speedbaad, som saa gav os en vold vild tur paa soeen, med turns i fuldfart og voldsomme sving hele tiden). Det fede ved denne tur var at det var sjovt men ogsaa informativt. Det var en slags guide-tur rundt paa soeen tilfoejet adrenalinsus. Bagefter tog vi med en svaevebane op paa toppen af en bakke/bjerg, hvor vi saa koerte i gocart lignende slaeder i nogle baner ned af bjerget - ogsaa ret sjovt og lidt barnligt. Til at starte med skulle vi lige forstaa koer/stop systemet, men da det var paa plads, gik det med fuld fart ned ad vejene.

Igaar ankom vi saa til Taupo, en hyggelig by med meget venlige mennesker (men det er egentlig ikke usaedvanligt, for HOLD FAST de er venlige her). Vi regnede med at Sofie skulle skydive kl. 13, saa vi kunne ikke rigtig goere noget foer, men da klokken blev 13, fortalte receptionen os at det var aflyst, men at de maaske ville flyve kl. 16. Derfor kunne vi saa kun vente paa at klokken blev 16, og da klokken endelig slog 1600, fik vi af vide at hun ikke ville komme op. Hun fik dog mulighed for at rebooke til idag, hvis vejret var til det (hvilket man ikke rigtig regnede med).
I morges vaagnede vi saa op til blaa himmel og sol, saa det tydede rigtig godt for Sofies Skydive, og klokken 9 blev foerste hold sendt afsted til flyvepladsen. For at faa tiden til at gaa indtil kl. 13, gik vi paa indkoeb i supermarkedet. De har det underligste system hernede. I nogle supermarkeder pakker de varerne for kunderne, og i andre kommer de varerne ned i vognen efter at have scannet dem, og saa kan man selv komme dem i poser, naar man kommer ud til bilen (hvis man havde en bil). Det er egentlig ret besvaerligt.
Kl. 13 kom vi tilbage til hostellet, og saa gik turen ud til flyvepladsen...resten kan Sofie fortaelle i et indlaeg selv.

Punktform over hvorfor NZ er FANTASTISK
- VOLD miljoevenlige (DK kunne virkelig laere noget. FX er offentlig transport vildt billig som en del af en kampagne om at lade bilerne staa)
- Vejret kan skifte vildt hurtigt, saa hvis man vaagner op til regnvejr, betyder det ikke at hele dagen er oedelagt. (Samtidig kan det ogsaa gaa den anden vej, men ja ja)
- Landskabet er VILDT varierende, saa hvert blik er en oplevelse.
- NZ folk er overvaeldende venlige, og vil goere alt for at hjaelpe. (Vi stod paa et tidspunkt og kiggede paa et kort, og lige med det samme spurgte en mand om han kunne hjaelpe, og selvom han faktisk ikke kunne hjaelpe, gik han rundt og spurgte andre, om de kunne vejen til det sted vi skulle hen)
Og sikkert en masse mere, men nu rumler maven, og jeg vil lave tomatsuppe.

Kaerlig Hilsen Nikoline