Efter 32 timer enten i flyvemaskiner eller lufthavne ankom vi endelig til San Francisco. Den sidste flyvetur var fra LA til SF i det underligste lille fly. Det var moeg langt, men der var kun to reaekker saeder, 1 saede i venstre side og to saeder i hoejre side.
Foerste aften gik vi en tur ned af memorylane. Vi gik op paa Sutter st. og kiggede paa vores gamle hostel, det havde dog skiftet navn til USA students og saa rimelig lukket ud - det eneste vi kunne kende indenfor var vaegfarven og elevatoren. Derefter gik vi ned paa restauranten hvor vi fejrede Elins foedselsdag - det lignede derimod totalt sig selv, samme grimme gule vaegge med print af blomster og blade, samme underlige store toilet, samme menu osv. Det var totalt sjovt!
Efter en nat med fantastisk soevn var vi klar paa SHOPPING (vi havde jo en masse dollars fra Air NZ som vi skulle/kunne braende af (vi foelte dog ikke at vi havde noget valg - tvangsshopping)). Vi har ventet 2 maaneder paa at kunne komme i HogM, og gensynsglaeden var stor, saa stor vi vi brugte knap 200 dollars hver (senere er en masse blevet returneret, da vi havde glemt deres gode undies i American Eagle (vi havde storindkoebt i HogM fordi vores underhakkere var blevet ret klamme efter to maaneders blandet vask) og ville derfor hellere bruge vores haardttjente penge fra Air NZ der).
Paa vej fra HogM til American Eagle siger Sofie til mig "OEGH det ville vaere fedt hvis 'Jesus Christ Loves You' manden stadig er paa Union Square" Ligesom hun har sagt Union Square ser vi det gule skilt 'Jesus Christ Loves You' - total begejstringstyper blev vi lige.
Det er saa fed en foelelse at opleve det hele igen, det foeles ikke som en gentagelse, men bare som et fantastisk gensyn, og ovenidet er der saa meget mere, og vi har tid til at bruge lang tid et sted og kort tid et andet, vores eget tempo. Laekker Laekker, man!
Dag 2 gik igen paa shopping (foerst en flytning fra Post st. til Broadway (pornokvarteret+hippiekvarteret) - vi skulle lige bytte lidt mere, og saa skulle vi koebe flere undies i American Eagle, vi skulle i Apple (jeg endte med at koebe en 80 GiG classic Ipod), Virgin osv. Der var dejligt lidt mennesker, fordi der soendag/idag var et kaempe race ved golden gate; en masse fulde mennesker loeb et loeb i udklaedning - aabenbart en stor event. Her til aften skulle vi bare lige gaa en lille tur i kvarteret og kom selvfoelgelig ogsaa hjem med en pose med toej (personligt koebte jeg kun to kjoler, jeg bare ikke kunne undvaere - det var lavet til mig) - vi er vist blevet hjernevasket, NikolineogSofie=shoppeduller - skraekkeligt.
Imorgen har vi sat baand paa os selv - vi maa under ingen omstaendigheder koebe toej, sko, tasker eller andet lignende. VI skal paa sightseeing, ikke shopamoktur.
Anekdote: Vi sidder paa en cafe ved siden af Burberry, eller Max Mara eller ogsaa var det bare en brillebutik, og ud af hoejtalerne kommer pludselig en bekendt sang, efter 2 sek intro, gaar det op for undertegnede at det er Tina Dickow og et stort smil spreder sig i ansigtet - det er bare en fornoejelse at sidde i SF, nyde solskinnet, bakkerne osv og hoere Tina D paa en lille cafe. Mit totalle high idag.
Vi haaber alt er vel, og vi glaeder og til at se jer alle.
Selvom det er fantastisk at rejse, og fantastisk at opleve hele tiden, har vi en anelse hjemve nu hvor enden er naer - foer har vi kunne taenke fremad paa nye oplevelser og destinationer, men nu er fremtiden HJEM, og det fylder overraskende meget. Dog ikke mere end at vi nyder hvert sekund her i SF - DET ER EN FANTASTISK BY. Som Johs kaldte den " BYEN "
Kaerlighed fra hippieboet i SF, Green Tortoise
mandag den 19. maj 2008
Fiji = en god oplevelse
Vi var ikke voldsomt heldige med vejret paa Fiji. Vi havde ingen heldagsregn, som de havde haft i ugen op til vores ankomst, men vi havde et par dage med overskyet vejr om formiddagen og opklaring til eftermiddagen. Men alt i alt, var det okay vejr, og vi fik da ogsaa lidt farve, hvilket var en vigtig faktor, efter at Vietnam-farven var forsvundet allerede efter en uge i NZ.
Vi besoegte tre forskellige oeer; hovedoeen Viti Levu, Kuata og Yasawa/Korovou.
De fleste oeer paa naer hovedoeen var ret skrabede, dvs ingen electricitet efter 22, ingen varmt vand, ingen mobilforbindelse, intet tilgaengeligt internet, ingen ATMs, ingen dankortmaskine osv. Vi vidste kun det med ATM og dankortmaskinerne, saa vi havde haevet penge til dykning, shopping, aktiviteter osv foer vi gik paa baaden. VI regnede med at vi ville lave en masse vandsport; windsurfing, jetski, vandski, snorkling osv., men kun snorkling var muligt paa oeerne, og det eneste man kunne koebe var drikkevarer og snacks, saa efter 5 dage vaek fra hovedoeen, havde vi kun brugt en broekdel af hvad vi havde haevet (vi fortvivlede dog ikke - Dutyfree i lufthavnen var et hit, og vi storshoppede vores penge op der).
Kuata og Korovou var laekre, da vi virkelig havde tidspunkter, hvor vi foelte vi var strandet paa en oede oe helt alene. Det er virkelig den fedeste foelelse (i et begraenset tidsrum) og man har tid og plads til store og smaa spekulationer, boglaesning/H.P. lydbaand, musiknydelse osv.
Paa de smaa oeer boede vi i vores egen hytte m. bad, spejl, toilet osv. VIRKELIG dejligt efter 3 uger paa hostel eller i bil. Hytterne var virkelig hyggelige; smaa og pudsenusse lyseblaa eller groen (typisk varme lande).
Paa Kuata var vi paa snorkel ekskursion hvor vi saa svoemmede i smuktkoralrev, saa hajer og seje farvede fisk. Det var en super fed oplevelse.
Paa Korovou brugte vi dagene paa stranden eller ved poolen, og om aftenen spillede vi kort med de andre gaester. Vi snakkede isaer meget med et finsk par (som snakkede svensk, fordi de var en del af den lille minoritetsgruppe i Finland, som ikke snakker finsk, men svensk), de var super soede, og havde mange sjove historier. Fx fortalte Mika at han synes at Claes Bang er en super god skuespiller (han havde dog kun set ham i Anna Pihl, som de fulgte hjemme i Finland).
Alt i alt var det en god lille uge, hvor vi virkelig fik slappet meget af - mange tanker om alt mellem himmel og jord.
Vi besoegte tre forskellige oeer; hovedoeen Viti Levu, Kuata og Yasawa/Korovou.
De fleste oeer paa naer hovedoeen var ret skrabede, dvs ingen electricitet efter 22, ingen varmt vand, ingen mobilforbindelse, intet tilgaengeligt internet, ingen ATMs, ingen dankortmaskine osv. Vi vidste kun det med ATM og dankortmaskinerne, saa vi havde haevet penge til dykning, shopping, aktiviteter osv foer vi gik paa baaden. VI regnede med at vi ville lave en masse vandsport; windsurfing, jetski, vandski, snorkling osv., men kun snorkling var muligt paa oeerne, og det eneste man kunne koebe var drikkevarer og snacks, saa efter 5 dage vaek fra hovedoeen, havde vi kun brugt en broekdel af hvad vi havde haevet (vi fortvivlede dog ikke - Dutyfree i lufthavnen var et hit, og vi storshoppede vores penge op der).
Kuata og Korovou var laekre, da vi virkelig havde tidspunkter, hvor vi foelte vi var strandet paa en oede oe helt alene. Det er virkelig den fedeste foelelse (i et begraenset tidsrum) og man har tid og plads til store og smaa spekulationer, boglaesning/H.P. lydbaand, musiknydelse osv.
Paa de smaa oeer boede vi i vores egen hytte m. bad, spejl, toilet osv. VIRKELIG dejligt efter 3 uger paa hostel eller i bil. Hytterne var virkelig hyggelige; smaa og pudsenusse lyseblaa eller groen (typisk varme lande).
Paa Kuata var vi paa snorkel ekskursion hvor vi saa svoemmede i smuktkoralrev, saa hajer og seje farvede fisk. Det var en super fed oplevelse.
Paa Korovou brugte vi dagene paa stranden eller ved poolen, og om aftenen spillede vi kort med de andre gaester. Vi snakkede isaer meget med et finsk par (som snakkede svensk, fordi de var en del af den lille minoritetsgruppe i Finland, som ikke snakker finsk, men svensk), de var super soede, og havde mange sjove historier. Fx fortalte Mika at han synes at Claes Bang er en super god skuespiller (han havde dog kun set ham i Anna Pihl, som de fulgte hjemme i Finland).
Alt i alt var det en god lille uge, hvor vi virkelig fik slappet meget af - mange tanker om alt mellem himmel og jord.
tirsdag den 13. maj 2008
Fiji
Paa Fiji er der ingen mobilnet, saa hverken Sofies danske telefon eller min NZ telefon virker (altsaa selvfoelgelig er der net, bare ikke nok til at vores telefoner, henholdvis Sofies smadrede samsung og min nokia 3310 (og ja, du har laest rigtig. Jeg troede den var doed for altid, men nej - koebt i Bangkok, Sofie siger det giver mig moeg meget streetcredit) kan fange noget) og det er sjaeldent at man kan finde internet (vi har kun oplevet det her paa korovou).
Fiji er skoen, smuk og afslappet.
Fiji er skoen, smuk og afslappet.
lørdag den 10. maj 2008
Total VIP
Okay, efter meget tumult kommer vi endelig gennem bagage check-in og kundeservice, og paa tavlen staar der at vi skal gaa til security nu, da flyet snart skal afsted, saa vi skynder os, og kommer heldigvis smertefrit igennem. Da vi kommer ud i Toldfri siger tavlen at vi skal gaa til gate 4, saa hurtig igennem toldfri og hen til gate 4 (paa dette tidspunkt er vores blaerere temmelig fyldte, da der paa ingen maade har vaeret tid til toilet besoeg i de to timer vi brugte paa check-in).
Vi venter mystisk laenge i forhold til at vi jo var blevet bedt om at skynde os til gaten, og efter 20 minutter siger manden i hoejtaleren er vi desvaerre er lidt forsinket, men at de proever at faa os afsted saa hurtigt som muligt...jaja, fint fint taenker vi bare. Ventetiden virker rigtig lang uden sideplads, og en smule irritation begynder at komme. Heldigvis for vi tiden til at gaa med at snakke om hvordan jeg skal faa penge nok til at faa et flycertifikat, som pt er et ret stort oenske - flere muligheder kommer paa banen: gifte mig med Maersk eller Riskjaer, blive aktienoerd osv.
Pludselig taler manden igen over hoejtaleren, og nu er situationen en helt anden. Flyet er overbooket og de mangler nogle til at blive en nat i Auckland og tage et fly naeste morgen (Sofies oejne lyser op, eftersom hun har laest at det regner paa Fiji) - kontant beloenning og fuldpension paa et finere hotel vil blive tilbudt. Jeg overvejer det ikke engang foer Sofie siger "jeg gaar over og hoere om det, det kunne sgu vaere pisse fedt" - og pludselig foer vi ved de, er vi sat af flyet og en mand kommer mod os - ikke bare en almindelig mand, nej en mand i jakkesaet og med blankpoleret sko. En dame, meget veltalende, fortaeller os at vi formentlig vil faa 800 NZD udbetalt, fuldpension paa luksushotel med taxa frem og tilbage - Det gaar nu op for os hvad vi har sagt ja til, og glaeden spreder sig omkring os - selv to maend i Hawaii-skjorter er helt oppe og koere, og hepper paa os...
Tilbage til manden i jakkesaet med flotte blankpoleret sko. Han beder os om at foelge med, og viser ud af en speciel, meget flot doer som foere ud til security og immigration. Det hele er paa dette tidspunkt meget hoejtideligt, og vi er i ekstase over de mange penge vi lige pludselig vil faa. Han foere os hen til Immigration, forbi koeen og hen til diplomatskranken (her koger det over for Nikoline, da hun siden Thailand (hvor koeerne er uendeligt lange) virkelig har oensket at gaa til diplomatskranken fordi der aldrig er koe - total glaede, og total skuffelse over at kameraet ligger nederst i tasken). Nu foeler vi os virkelig som VIP...
TO BE CONTINUED ( min computer lukker ned nu)
Vi venter mystisk laenge i forhold til at vi jo var blevet bedt om at skynde os til gaten, og efter 20 minutter siger manden i hoejtaleren er vi desvaerre er lidt forsinket, men at de proever at faa os afsted saa hurtigt som muligt...jaja, fint fint taenker vi bare. Ventetiden virker rigtig lang uden sideplads, og en smule irritation begynder at komme. Heldigvis for vi tiden til at gaa med at snakke om hvordan jeg skal faa penge nok til at faa et flycertifikat, som pt er et ret stort oenske - flere muligheder kommer paa banen: gifte mig med Maersk eller Riskjaer, blive aktienoerd osv.
Pludselig taler manden igen over hoejtaleren, og nu er situationen en helt anden. Flyet er overbooket og de mangler nogle til at blive en nat i Auckland og tage et fly naeste morgen (Sofies oejne lyser op, eftersom hun har laest at det regner paa Fiji) - kontant beloenning og fuldpension paa et finere hotel vil blive tilbudt. Jeg overvejer det ikke engang foer Sofie siger "jeg gaar over og hoere om det, det kunne sgu vaere pisse fedt" - og pludselig foer vi ved de, er vi sat af flyet og en mand kommer mod os - ikke bare en almindelig mand, nej en mand i jakkesaet og med blankpoleret sko. En dame, meget veltalende, fortaeller os at vi formentlig vil faa 800 NZD udbetalt, fuldpension paa luksushotel med taxa frem og tilbage - Det gaar nu op for os hvad vi har sagt ja til, og glaeden spreder sig omkring os - selv to maend i Hawaii-skjorter er helt oppe og koere, og hepper paa os...
Tilbage til manden i jakkesaet med flotte blankpoleret sko. Han beder os om at foelge med, og viser ud af en speciel, meget flot doer som foere ud til security og immigration. Det hele er paa dette tidspunkt meget hoejtideligt, og vi er i ekstase over de mange penge vi lige pludselig vil faa. Han foere os hen til Immigration, forbi koeen og hen til diplomatskranken (her koger det over for Nikoline, da hun siden Thailand (hvor koeerne er uendeligt lange) virkelig har oensket at gaa til diplomatskranken fordi der aldrig er koe - total glaede, og total skuffelse over at kameraet ligger nederst i tasken). Nu foeler vi os virkelig som VIP...
TO BE CONTINUED ( min computer lukker ned nu)
fredag den 9. maj 2008
At koere rundt i New Zealand...
Nu sidder vi tilbage paa Base i Auckland og venter paa at bussen koere os i lufthavnen, hvor vi skal flyve til Fiji, og hvor vi skal hente vores Backgammonspil (hvilket vi glaeder os meget til - kortspil er bare ikke sjovt i laengden).
Det er vildt svaert at skulle skrive om vores tur paa sydoeen. Det er et stykke tid siden nu og vi oplevede bare saa meget. Men men, jeg vil proeve.
Turen startede med at Sofies visakort blev lukket eller et eller andet, og vi fattede ikke hvorfor, og det var helligdag saa Sofie kunne ikke komme i kontakt med banken, og bagefter var der weekend, saa heller ikke der kunne der skabes kontakt med banken - til stor irritation for Sofie, forstaaeligt nok.
Naa Naa, videre skal vi.
Vi hentede bilen i Christchurch, og jeg havde jo sagt ja til at vaere chauffoer (YEAH man), saa ind paa forsaederne kom vi, og ud paa gaden koerte jeg (det skal lige siges at man selvfoelgelig koere i venstre side og at bilen var med automatgear - udfordring for Nikoline). Heldigvis gik det fint og ret nemt ud af byen, og vi koerte mod Franz Josef.
Franz Josef ligger paa den modsatte kyst af Christchurch, saa vi skulle koere gennem bjergene paa tvaers af landet, og YEAH det var smukt. Vi var fuldstaendig overvaeldet over landskabet, og Sofie kaempede med at tage billeder mens jeg susede der ud ad (selvfoelgelig under fartgraensen som er 100 paa hovedvejene). Klokken 19 ankom vi til en lille by, hvor vi fandt en hyggelig lille cafe/restaurant hvor vi fik en fantastisk salat med lam (ikke ligesom Asbjoern og Inge-Bendes lam, men taet paa). Det var virkelig endnu et hoejdepunkt for vores maver paa turen). Efter mad koerte vi til en plads ved en soe, hvor man kunne parkere bilen og sove. Der var bare MOEJ moerkt 0g vi kunne intet se, saa vi lagde os bare til at sove, og vidste ingenting om omgivelserne. Da vi lukkede oejnene op naeste morgen, saa vi en fantastisk blank soe og kaempe sneklaedte bjerge.
(ARGH hvor er det svaert at skrive om...)
Naa, 2. dagen paa koereturen tog vi gletcheren Franz Josef, og det var virkelig en kaempe oplevelse, og det er virkelig en ting man bare SKAL se en gang i sit liv. Det er saa voldsomt underligt at se sne og is bevaege sig gennem de mest voldsomt frodige omraader. WOW. Det var virkelig smukt og en kaempe oplevelse. Bagefter koerte vi nordpaa for at finde et sted at sove. Det blev hurtigt moerkt og vi koerte og koerte, og til sidst kom vi til en lille campingplads, som de eneste gaester, og lavede os lidt mad, saa en film og lagde os til at sove. Igen var synet fra sidedoeren i bilen da vi vaagnede bare WOW. (et lille minus var at der var frost paa indersiden af bilruderne og meget paa ydersiden). Vi var aabenbart kommet lidt op i hoejderne, og kulden var lidt ekstrem. Derfor, skaelvende, koerte vi tilbage til kysten og tog ud og saa saelkolonier og pancake rocks - fedt fedt. Igen fantastiske naturoplevelser, YES MAN.
EJ, det gaar ikke, jeg kan ikke det her. Det er en rapport istedet for en fortaelling, og det er bare for traels.
OKay, konklusionen maa vaere at NZ simpelthen er saa betagende fantastisk og smuk, at det ikke kan beskrives med ord. Kig billederne igennem, faa et indtryk og tag selv herned - det er et sted paa jorden man ikke kan undvaere at se (anbefales dog at tage herned i sommer maanederne, selvom det er turistsaeson).
De sidste dage i bilen red vi paa heste, gik tur paa en fantastisk strand, saa paa bjerge og hoerte god musik (Jack Johnson, Break it Down (god new zealandsk blandet cd med gode int. sange), MJ, Jazz, Elvis, Amy Winehouse, Coldplay......Edith Piaf.....osv.)
Haaber alle har det godt, og at I nyder vejret i DK
Kaerlig Hilsen Nikoline
Det er vildt svaert at skulle skrive om vores tur paa sydoeen. Det er et stykke tid siden nu og vi oplevede bare saa meget. Men men, jeg vil proeve.
Turen startede med at Sofies visakort blev lukket eller et eller andet, og vi fattede ikke hvorfor, og det var helligdag saa Sofie kunne ikke komme i kontakt med banken, og bagefter var der weekend, saa heller ikke der kunne der skabes kontakt med banken - til stor irritation for Sofie, forstaaeligt nok.
Naa Naa, videre skal vi.
Vi hentede bilen i Christchurch, og jeg havde jo sagt ja til at vaere chauffoer (YEAH man), saa ind paa forsaederne kom vi, og ud paa gaden koerte jeg (det skal lige siges at man selvfoelgelig koere i venstre side og at bilen var med automatgear - udfordring for Nikoline). Heldigvis gik det fint og ret nemt ud af byen, og vi koerte mod Franz Josef.
Franz Josef ligger paa den modsatte kyst af Christchurch, saa vi skulle koere gennem bjergene paa tvaers af landet, og YEAH det var smukt. Vi var fuldstaendig overvaeldet over landskabet, og Sofie kaempede med at tage billeder mens jeg susede der ud ad (selvfoelgelig under fartgraensen som er 100 paa hovedvejene). Klokken 19 ankom vi til en lille by, hvor vi fandt en hyggelig lille cafe/restaurant hvor vi fik en fantastisk salat med lam (ikke ligesom Asbjoern og Inge-Bendes lam, men taet paa). Det var virkelig endnu et hoejdepunkt for vores maver paa turen). Efter mad koerte vi til en plads ved en soe, hvor man kunne parkere bilen og sove. Der var bare MOEJ moerkt 0g vi kunne intet se, saa vi lagde os bare til at sove, og vidste ingenting om omgivelserne. Da vi lukkede oejnene op naeste morgen, saa vi en fantastisk blank soe og kaempe sneklaedte bjerge.
(ARGH hvor er det svaert at skrive om...)
Naa, 2. dagen paa koereturen tog vi gletcheren Franz Josef, og det var virkelig en kaempe oplevelse, og det er virkelig en ting man bare SKAL se en gang i sit liv. Det er saa voldsomt underligt at se sne og is bevaege sig gennem de mest voldsomt frodige omraader. WOW. Det var virkelig smukt og en kaempe oplevelse. Bagefter koerte vi nordpaa for at finde et sted at sove. Det blev hurtigt moerkt og vi koerte og koerte, og til sidst kom vi til en lille campingplads, som de eneste gaester, og lavede os lidt mad, saa en film og lagde os til at sove. Igen var synet fra sidedoeren i bilen da vi vaagnede bare WOW. (et lille minus var at der var frost paa indersiden af bilruderne og meget paa ydersiden). Vi var aabenbart kommet lidt op i hoejderne, og kulden var lidt ekstrem. Derfor, skaelvende, koerte vi tilbage til kysten og tog ud og saa saelkolonier og pancake rocks - fedt fedt. Igen fantastiske naturoplevelser, YES MAN.
EJ, det gaar ikke, jeg kan ikke det her. Det er en rapport istedet for en fortaelling, og det er bare for traels.
OKay, konklusionen maa vaere at NZ simpelthen er saa betagende fantastisk og smuk, at det ikke kan beskrives med ord. Kig billederne igennem, faa et indtryk og tag selv herned - det er et sted paa jorden man ikke kan undvaere at se (anbefales dog at tage herned i sommer maanederne, selvom det er turistsaeson).
De sidste dage i bilen red vi paa heste, gik tur paa en fantastisk strand, saa paa bjerge og hoerte god musik (Jack Johnson, Break it Down (god new zealandsk blandet cd med gode int. sange), MJ, Jazz, Elvis, Amy Winehouse, Coldplay......Edith Piaf.....osv.)
Haaber alle har det godt, og at I nyder vejret i DK
Kaerlig Hilsen Nikoline
torsdag den 8. maj 2008
onsdag den 30. april 2008
NZ, fantastisk land (dog praeget af kommende vintervejr)
Jeg sidder lige nu paa Base i Taupo, Sofie ligger paa vaerelset (hun har lige skydivet - moeg sejt). I nat tager vi en bus til Wellington hvorfra vi skal flyve til Christchurch, hvor en bil venter paa os - og gud hvor vi glaeder os til at faa den bil. Efter at vaere kommet ud af storbyen er det gaaet op for os, at man bare ikke kan opleve New Zealand rigtigt uden at have sit eget transportmiddel. I Vietnam kunne vi sagtens faa dagene til at gaa i byerne, fordi det var der de fleste attraktioner var, men her i NZ er de fleste attraktioner naturligvis 10-20 km vaek fra byen, og de er derfor ikke saerlig tilgaengelige uden bil.
Igaar var der heldags regn, saa de fleste ture fra hostellet var aflyst, og deres ture er vores eneste mulighed for at komme vaek fra byen naar vi ikke har bil. Efter 2 timer uden nogen som helst aktivitet gik det virkelig op for os, hvor meget vi glaeder os til at faa bilen imorgen.
Vi har vaeret to dage i Rotourua, som er den aeggelugtende by i NZ. Foerste dag tog vi paa museum, hvor vi saa aftive geysere, kogende mud pools, kiwi fugle (vi troede de var paa stoerrelse med en graaspurv, men nej. De er kaempe) og maori dans og sang. Det var en super oplevelse. Vi laerte en del om maorikulturen og det er altid stort at se naturfaenomener, som man kun faa steder i verden kan opleve.
Efter nogle timer paa museet, tog vi tilbage til hostellet, hentede vores badetoej og haandklaeder, og tog i spa. Rotourua er kendt for deres svovlholdige vand (derfra kommer aeggelugten) og et Spacenter har lavet omkring 9 forskellige pools med vand fra Rotourua soe og med forskellige temperature. Det var vildt laekkert, men efter en time, var vi bare saa traette og smadrede.
Den sidste dag i Rorourua gjorde vi til en slags adventuredag. Vi jetboatede paa soeen (dvs. at vi satte os i en lille speedbaad, som saa gav os en vold vild tur paa soeen, med turns i fuldfart og voldsomme sving hele tiden). Det fede ved denne tur var at det var sjovt men ogsaa informativt. Det var en slags guide-tur rundt paa soeen tilfoejet adrenalinsus. Bagefter tog vi med en svaevebane op paa toppen af en bakke/bjerg, hvor vi saa koerte i gocart lignende slaeder i nogle baner ned af bjerget - ogsaa ret sjovt og lidt barnligt. Til at starte med skulle vi lige forstaa koer/stop systemet, men da det var paa plads, gik det med fuld fart ned ad vejene.
Igaar ankom vi saa til Taupo, en hyggelig by med meget venlige mennesker (men det er egentlig ikke usaedvanligt, for HOLD FAST de er venlige her). Vi regnede med at Sofie skulle skydive kl. 13, saa vi kunne ikke rigtig goere noget foer, men da klokken blev 13, fortalte receptionen os at det var aflyst, men at de maaske ville flyve kl. 16. Derfor kunne vi saa kun vente paa at klokken blev 16, og da klokken endelig slog 1600, fik vi af vide at hun ikke ville komme op. Hun fik dog mulighed for at rebooke til idag, hvis vejret var til det (hvilket man ikke rigtig regnede med).
I morges vaagnede vi saa op til blaa himmel og sol, saa det tydede rigtig godt for Sofies Skydive, og klokken 9 blev foerste hold sendt afsted til flyvepladsen. For at faa tiden til at gaa indtil kl. 13, gik vi paa indkoeb i supermarkedet. De har det underligste system hernede. I nogle supermarkeder pakker de varerne for kunderne, og i andre kommer de varerne ned i vognen efter at have scannet dem, og saa kan man selv komme dem i poser, naar man kommer ud til bilen (hvis man havde en bil). Det er egentlig ret besvaerligt.
Kl. 13 kom vi tilbage til hostellet, og saa gik turen ud til flyvepladsen...resten kan Sofie fortaelle i et indlaeg selv.
Punktform over hvorfor NZ er FANTASTISK
- VOLD miljoevenlige (DK kunne virkelig laere noget. FX er offentlig transport vildt billig som en del af en kampagne om at lade bilerne staa)
- Vejret kan skifte vildt hurtigt, saa hvis man vaagner op til regnvejr, betyder det ikke at hele dagen er oedelagt. (Samtidig kan det ogsaa gaa den anden vej, men ja ja)
- Landskabet er VILDT varierende, saa hvert blik er en oplevelse.
- NZ folk er overvaeldende venlige, og vil goere alt for at hjaelpe. (Vi stod paa et tidspunkt og kiggede paa et kort, og lige med det samme spurgte en mand om han kunne hjaelpe, og selvom han faktisk ikke kunne hjaelpe, gik han rundt og spurgte andre, om de kunne vejen til det sted vi skulle hen)
Og sikkert en masse mere, men nu rumler maven, og jeg vil lave tomatsuppe.
Kaerlig Hilsen Nikoline
Igaar var der heldags regn, saa de fleste ture fra hostellet var aflyst, og deres ture er vores eneste mulighed for at komme vaek fra byen naar vi ikke har bil. Efter 2 timer uden nogen som helst aktivitet gik det virkelig op for os, hvor meget vi glaeder os til at faa bilen imorgen.
Vi har vaeret to dage i Rotourua, som er den aeggelugtende by i NZ. Foerste dag tog vi paa museum, hvor vi saa aftive geysere, kogende mud pools, kiwi fugle (vi troede de var paa stoerrelse med en graaspurv, men nej. De er kaempe) og maori dans og sang. Det var en super oplevelse. Vi laerte en del om maorikulturen og det er altid stort at se naturfaenomener, som man kun faa steder i verden kan opleve.
Efter nogle timer paa museet, tog vi tilbage til hostellet, hentede vores badetoej og haandklaeder, og tog i spa. Rotourua er kendt for deres svovlholdige vand (derfra kommer aeggelugten) og et Spacenter har lavet omkring 9 forskellige pools med vand fra Rotourua soe og med forskellige temperature. Det var vildt laekkert, men efter en time, var vi bare saa traette og smadrede.
Den sidste dag i Rorourua gjorde vi til en slags adventuredag. Vi jetboatede paa soeen (dvs. at vi satte os i en lille speedbaad, som saa gav os en vold vild tur paa soeen, med turns i fuldfart og voldsomme sving hele tiden). Det fede ved denne tur var at det var sjovt men ogsaa informativt. Det var en slags guide-tur rundt paa soeen tilfoejet adrenalinsus. Bagefter tog vi med en svaevebane op paa toppen af en bakke/bjerg, hvor vi saa koerte i gocart lignende slaeder i nogle baner ned af bjerget - ogsaa ret sjovt og lidt barnligt. Til at starte med skulle vi lige forstaa koer/stop systemet, men da det var paa plads, gik det med fuld fart ned ad vejene.
Igaar ankom vi saa til Taupo, en hyggelig by med meget venlige mennesker (men det er egentlig ikke usaedvanligt, for HOLD FAST de er venlige her). Vi regnede med at Sofie skulle skydive kl. 13, saa vi kunne ikke rigtig goere noget foer, men da klokken blev 13, fortalte receptionen os at det var aflyst, men at de maaske ville flyve kl. 16. Derfor kunne vi saa kun vente paa at klokken blev 16, og da klokken endelig slog 1600, fik vi af vide at hun ikke ville komme op. Hun fik dog mulighed for at rebooke til idag, hvis vejret var til det (hvilket man ikke rigtig regnede med).
I morges vaagnede vi saa op til blaa himmel og sol, saa det tydede rigtig godt for Sofies Skydive, og klokken 9 blev foerste hold sendt afsted til flyvepladsen. For at faa tiden til at gaa indtil kl. 13, gik vi paa indkoeb i supermarkedet. De har det underligste system hernede. I nogle supermarkeder pakker de varerne for kunderne, og i andre kommer de varerne ned i vognen efter at have scannet dem, og saa kan man selv komme dem i poser, naar man kommer ud til bilen (hvis man havde en bil). Det er egentlig ret besvaerligt.
Kl. 13 kom vi tilbage til hostellet, og saa gik turen ud til flyvepladsen...resten kan Sofie fortaelle i et indlaeg selv.
Punktform over hvorfor NZ er FANTASTISK
- VOLD miljoevenlige (DK kunne virkelig laere noget. FX er offentlig transport vildt billig som en del af en kampagne om at lade bilerne staa)
- Vejret kan skifte vildt hurtigt, saa hvis man vaagner op til regnvejr, betyder det ikke at hele dagen er oedelagt. (Samtidig kan det ogsaa gaa den anden vej, men ja ja)
- Landskabet er VILDT varierende, saa hvert blik er en oplevelse.
- NZ folk er overvaeldende venlige, og vil goere alt for at hjaelpe. (Vi stod paa et tidspunkt og kiggede paa et kort, og lige med det samme spurgte en mand om han kunne hjaelpe, og selvom han faktisk ikke kunne hjaelpe, gik han rundt og spurgte andre, om de kunne vejen til det sted vi skulle hen)
Og sikkert en masse mere, men nu rumler maven, og jeg vil lave tomatsuppe.
Kaerlig Hilsen Nikoline
Abonner på:
Opslag (Atom)
